Blodprøver
Når du besøger din læge i forbindelse med diabetes, vil du som ny med diagnosen, få en masse informationer om dine blodprøver.
Vi har samlet lidt viden her.
Almindelige forkortelser og prøvetyper
B - Blod. Undersøgelse af blodets celler
P - Plasma. Blodvæske, hvor cellerne er filtreret fra.
S - Serum. Blodvæske, hvor celler og plasmaprotein er filtreret fra. U - Urin. Urinprøver.
F - Fæces. Afføringsprøver.
Forkortelser for måleenheder i prøvesvar
U - Unit (enhed)
mmol - millimol (mol angiver antallet af atomer, molekyler eller ioner) μmol - mikromol
nmol - nanomol
pmol - pikomol
g - gram
l - liter
Link til liste over mulige prøvesvar. Tryk på det enkelte emne for at læse yderligere info
Når man kigger i sundhed.dk eller minsundhedsplatform.dk
(kun Sjællands hospitaler)
kan man se resultaterne af de valgte analyser.
Man kan også se, hvor ens resultater ligger i forhold til normalområdet.
Normalområdet fremkommer ved at man har anvendt samme analysemetode, på prøver fra et større antal raske personer.
Værdierne udgør et 95 procents interval af alle blodprøverne, og derved er der 5 procent sandsynlighed for, at prøveresultat er normalt, selvom det falder uden for referenceintervallet.
De enkelte laboratorier har ikke altid de helt samme referencerammer, idet de benytter egne testresultater.
Hvad kan man se i sine blodprøver?
Når man får taget blodprøve, kan lægen vælge mange forskellige behandlingsmetoder, afhængig af den enkeltes situation.
Områderne man kan handle udfra, er typisk svar på blodprøver, kolesterol, lever, nyrer, vitaminer, væske og elektrolytter.
De to mest interessante for os er ofte hba1c (langtidsblodsukkeret) og kolesterol, og begge er nærmere beskrevet andet sted på hjemmesiden.
Blod
Kolesterol
Blodprøver kan bruges til flere formål.
Indholdet af materiale og oplysninger i blod er så talrige, at der ikke findes en simpel aflæsning.
Ved et blodprøvesvar er det allerede bestemt, hvilket et af de mulige aflæsninger man (lægen ) gerne vil vide mere om, og derfor findes der ikke en prøve der kan give ”svar på alt”.
Man kan undersøge indholdet af salte, sukker, proteiner og enzymer.
Mængden af disse sammenholdes så med en såkaldt referenceværdi ud fra hvilken, man definerer ”det normale”.
På dine blodprøver vil der stå, hvad normalværdien ca er, og hvad dine prøvesvar viser.
Det vil dog altid være en tolkning, om en eventuel afvigelse fra “det normale”, skal tolkes som noget unormalt.
En blodprøve vil således aldrig give flere oplysninger end det, som lægen undersøger for.