På denne side får du lidt informationer om hvilke sødemiddler der slet ikke påvirker blodsukkeret eller kun påvirker det i mindre grad.
De intensive sødestoffer er for det meste kunstigt fremstillet og ligner ikke sukker i deres kemiske opbygning.
De er intensive, fordi de søder meget mere end sukker, og man skal derfor bruge en meget mindre mængde. Kalorieindtaget er derfor også meget mindre end ved brug af sukker. Fx søder 1 gr sucralose lige så meget som 600 gr sukker.
Sukkeralkoholer er de svage sødestoffer, der kemisk minder en del om sukker, og de søder også nogenlunde det samme. Disse sødestoffer bruges oftest i fødevarer, og de er energigivende og påvirker derfor blodsukkeret, men ikke i samme grad som sukker.
Alle sukkeralkoholer (dog ikke Erythritol) bidrager med 2,4 kcal pr gram, men påvirker blodsukkeret i forskellig grad.
Sødestoffer kan give diarré eller andre mave-tarmgener, hvis man indtager for meget (max typisk 20-25 gr om dagen).
- En Free Soft bar med karamel, indeholder 19 g kulhydrat pr. 100 g, hvor 3,5% af produktet udgør erythritol.
Det vil sige baren egentlig indeholder 19-3,5 = 15,5 g kulhydrat pr. 100 g.
I Yacon lagres sukkeret ikke som stivelse, men hovedsagelig i form af inulin eller fructooligosaccarid.
Yacon optages ikke af tyndtarmen i mennesker og selvom Yacon indeholder mange kulhydrater, stiger blodsukkerniveauet ikke ret meget og derfor kan Yacon bruges af diabetikere.
Når man skal vurdere, om et produkt sødet med sødestoffer er egnet til diabetikere, så kig på det samlede kulhydratindhold på næringsskemaet.