Christian Bendtsen
Troede jeg skulle dø.
Fik lov til at skrive en historie her til hjemmesiden, hvilket jeg er beæret over.
Jeg hedder Christian er 57 år plus nogle måneder, Vendelbo men flyttede til Fyn for 10 år siden, bor sammen med min dejlige kone i Strib. Jeg har en hobby som er fluefiskeri fra kysten efter havørred.
Jeg har været hård ved mig selv gennem tiden, både arbejde og lidt for mange øl usund levestil generelt, hvilket nok er årsagen til at jeg sidder og skriver her i dag.
I 2021 kom jeg ud af mit alkohol misbrug, og har det fantastisk, for når ikke man drikker mere så er der jo ikke noget sygdom der rammer en.
2 gange om året får jeg taget blodprøve pga af mit forhøjet kolesterol, får piller så det er jo fint nok. Har altid været forhøjet sikkert pga livsstil.
Men så begyndte jeg at døje lidt med skulder arme ben, en mærkelig ømhed, nå ny blodprøve og skulle til samtale med lægen, du har diabetes 2 sagde hun, hva har jeg ? udbrød jeg, ja du skal starte op med Metformin og så ses vi om 14 dage igen, så ramlede det hele for mig, nu dør du tænkte jeg, for der er ikke mere der kan ramme mig, 2 diagnoser ædru alkoholiker og diabetiker.
Nu må jeg jo ikke spise noget som helst længere, hvad med det og det og det ? Du skal spare lidt på kulhydrater, hvad er kulhydrater, aldrig et ord jeg har tænkt over eksisterede, jo som chips og alt det usunde siger min læge, så skal jeg bare gå efter nøglehuls mærke ? ja det er fint siger hun.
Jeg fandt en gruppe på facebook, diabetes 2, jeg begyndte at læse lidt på de forskellige opslag, et ord der gik igen ret ofte Lowcarb, skal jeg nu til at tænke på et andet sprog ? for jeg er jo stadig ny med diabetes 2, forfærdeligt. Folk inde på gruppen lever jo ikke som jeg er blevet fortalt af min læge man skal.
Jeg fandt et opslag med ordet Kålhydrater, nu stopper i sgu tænkte jeg. Men det ord gjorde mig i grunden nysgerrig, min kone blev præsenteret for det og hun ligesom mig nysgerrig.
I min søgen på gruppen faldt jeg igen over et opslag skrevet af en som jeg ved nu, har styr på det her halløj, jeg fik en nøjagtig og præcis forklaring på hvad kulhydrater gør ved kroppen og hvad man skal og ikke skal. Men det er jo lige modsat af hvad min læge siger hmm, hvad skal jeg så ? spurgte forsigtigt, jamen hvad så med mit kolesterol som jeg har døjet med i så mange år ? så fik jeg en forklaring på hvad kolesterol i grunden er. Så jeg får spegepølse medister og leverpostej alligevel. Lidt skeptisk er jeg jo som Vendelbo (griner).
Nu blev jeg nysgerrig på sådan en Libre, og skrev til Robert, ja han er en af oraklerne i teamet. Ja, han vil gerne bestille en til mig, og nu har jeg fået den på. Fuck siger jeg bare, skulle jo prøve som min læge siger, og jeg siger bare, kurven stiger som bare fan… ligesom tilbage i 1982 da jeg skulle prøve, nå en helt anden historie. Men jeg kan sige en ting, gruppen har hjulpet mig til at se det positive ved diabetes 2, jeg har lært meget om mad og lærer endnu, jeg kan holde kurven på libra næsten lige, ved at læse og forstå. Et nyt vigtigt ord for mig er KULHYDRATER. Og så kan jeg finde al nyttig viden om diabetes 2 på hjemmesiden.
Tak for jer.
Jeg hedder Salka og er fra april 1975. Jeg er uddannet pædagog og har arbejdet ca. 15 år som sådan. Jeg har også næsten en bachelor i sociologi fra Aalborg universitet. Nu er jeg i arbejdsprøvning på grund af psykiske udfordringer.
Sammen med Niels-Kristian har jeg to piger på 7 og 10 år og vi bor på Østerbro i København.
Da jeg ventede vores første datter i 2013/14, fik jeg efter ca. 6 måneder konstateret graviditetsdiabetes. Efter en uges skrap diæt, måtte jeg overgå til injektioner med insulin. Det samme gentog sig efter 3 måneders graviditet med vores yngste datter i 2016. Under begge graviditeter steg behovet for mere insulin hele tiden. Jeg blev tjekket ekstra meget og ugentligt, da diabetes udgør en risiko for graviditeten og barnet i maven. Ud kom dog 2 sunde og veludviklede piger. Vægten hos vores yngste datter var påvirket af min diabetes og hun så “kvabset” ud. Idag er de begge to almindelige piger, som indtil videre ikke har diabetes i nogen form.
For mig betød graviditetsdiabetes, at det var et forvarsel om, at jeg var disponeret for at udvikle diabetes indenfor en periode på ca. 10 år.
50 % af kvinder med graviditetsdiabetes udvikler diabetes 2 eller anden diabetes indenfor en 10-års periode.
Det eneste råd, som jeg fik efterfølgende dengang i 2014 og 2016 var; at jeg skulle undgå flydende sukker som sodavand, juice og lignende. Og at jeg skulle gå til årlig kontrol hos egen læge. Den første gang min læge tjekkede mig for diabetes, målte hun med et prik i fingeren.
I oktober 2023 fik jeg så diagnosen diabetes 2 med et langtidsblodsukker på 105. På trods af årligt tjek, viser det sig, at jeg har haft det i næsten 1,5 år inden det bliver “rigtigt” opdaget.
Jeg bliver ringet op af lægen i efterårsferien og starter på metformin. Jeg går lige i 14 dage og tager tilløb til at gøre noget ved kosten og skrue op for motion. På tidspunktet for diagnosen, er mit indtag af kulhydrat meget højt og motion nærmest ikke-eksisterende.
D. 2 november starter jeg fra den ene dag til den anden med at spise lchf. Og har ikke spist kartofler, ris, pasta, brød, slik, frugt og kun et minimum af rodfrugter siden. Allerede inden for den første uge oplever jeg væsentlige forbedringer af at skippe sukker og kulhydrat. Jeg sover bedre og dybere, får mere energi og føler mig generelt bedre tilpas. Samme dag går jeg ogsåen god, lang tur rundt om alle søerne med en veninde. Den tur går jeg nu mindst 1 gang om ugen, helst 2 gange og helst alene, for så kan jeg komme op i rask trav og svinge med armene uden at bliveforstyrret. Derudover træner jeg 2 gange om ugen cadio og styrketræning.
På 3 måneder er mit langtidsblodsukker faldet fra 105 til 39 og jeg har undgået at blive forhøjet på medicin. Pt. tager jeg dagligt 2x2 metformin og 1 jardiance. Mit mål ligenu er, at komme af med jardiancen. Og min nye læge støtter mig fuldt ud i omlægningen med lchf -til tider næsten keto- og giver mig tid til at prøve at skrue på knapper mht kulhydrat og fedt. Mit næste mål er ligenu, at komme af med jardiancen og på længere sigt endog metforminen.
Selvom jeg mod forventning endnu ikke har tabt mig et eneste kilo, er jeg så glad for mit nye mad-og motionsliv og det er for alvor begyndt at køre på skinner her på 4. måned. Jeg har haft et stabilt blodsukker for øje og det har jeg nu. Seje mig…!
Jeg hedder Nichola, er 50 år, uddannet Sosu assistent og bor i Silkeborg. Er kæreste med Ivar gennem 20 år.
Før diagnosen: har altid været overvægtig og kæmpet med at tabe mig hvilket ikke er lykkedes ret godt. Har aldrig været vild med søde sager eller sodavand, men glad for mad. Der er potentielle arvegener i familien for DB 2, men det har jeg egentligt aldrig tænkt nærmere over, da jeg måske havde været ved læge 10 gange i hele mit liv.
Diagnosen august 2022: Gik til læge pga udtalt træthed og menoragi-mistanke(kraftige blødninger pga overgangsalder) og fik taget rutine-blodprøver. Den viste, ud over meget lav jerndepot og lav blodprocent, for højt blod tryk og let forhøjet kolesterol, et langtidsblodsukker på 77 og middel-glucose på 12 og lægen talte om Metformin og kostændringer/vægttab.
Blev på den nye kost hurtigt mæt på en anden måde og ikke særlig sulten mere, hvilket jeg ellers altid var før. Havde ikke lyst til snacks mere. Udfordringer i starten selvfølgelig, indtil man lærte at tjekke varedeklarationer og at Sukkerfri eller ikke tilsat sukker ikke nødvendigvis betyder kulhydratfri, så finpudsning undervejs. Det kostede en del i strips til blodsukkermåling, da jeg fik mest ro ved at måle så jeg kunne regulerer ned i kulhydraterne hvis jeg synes det var lidt for højt inden jeg spiste.
1. kontrol 3 måneder efter diagnosen: blodprøver viste langtidsblodsukker var faldet fra 77 til 42, og der var røget 28 kg på 3 måneder, og jeg synes det havde været nemt og havde ikke følt jeg savnede noget. Aftalte med lægen at fortsætte som jeg gjorde og se hvad der skete efter yderligere 3 måneder. Disse tal gav i den grad blod på tanden til at fortsætte + at jeg kunne mærke hvor meget bedre jeg fik det fysisk. Lavede et forsøg med en almindelig købe-pizza for at se forskellen på kulhydrat-mængden og for den ind i h…… jeg fik det som om jeg havde tømmermænd: hovedpine, træt i hele kroppen, ondt i maven og oppustet. DET SAVNER JEG IKKE !! og det var ikke det værd. Jeg havde det bedst med at kører det ret striks
2. kontrol 6 måneder efter diagnosen: Langtidsblodsukker nu faldet til 34 og vægten faldet med 44 kg, og armene kunne næsten ikke komme ned. Havde nu lært så meget om low carb at jeg turde prøve varer fra lowcarblife og Stines bolsjer og de andre samarbejdspartnere der er beskrevet på hjemmesiden. Dog bruges det som luksus. Har det nu så fysisk godt at jeg ikke har planer om nogensinde at spise anderledes igen og alle blodprøver er helt normale og blodtryk velreguleret. Jeg får medicin mod forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol. Og har nu af lægen fået betegnelsen ”yderst velreguleret medicinfri diabetiker”.
I dag: fortsætter med mine max 15 gram kulhydrat pr måltid, max 2-3 måltider pr døgn(sjældent mere end 2) og max 1500 kalorier pr døgn. Langtidsblodsukker er pr februar 2024 på 32, middelglukose på 5,4. Og vægten siger minus 51 kg. Mangler at tabe 3 kg mere for at jeg har nået mit eget mål, lægens mål for vægten har jeg nået. Jeg fortsætter med at tælle kulhydrater og kalorier for ikke at få stigning i blodsukker og vægt, da det giver mig mest ro og for at holde mig medicinfri. Dog er jeg ikke så striks med at måle blodsukker mere, da jeg ved jeg overholder det jeg kan klare, men bruger at måle når jeg tester nyt.
Hvad har gruppen betydet for mig: sammenhold, at det er ok ikke at være enige, forståelse for tilstand/udfordringer som ikke-diabetikere ikke kan give, at vi ikke er ens og det skal vi heller ikke være, at vi ikke har samme tilgang og ressourcer og det er helt ok, at vi har Danmarks bedste gruppe for type-2’ere. Og at vi alle er DiaBadAss’s. TAK FOR JER