Denne side fungerer som bibliotek for nye og eksisterende medlemmmer af facebookgruppen, Diabetes 2 - Danmark
Der er meget ny viden når man får type 2 diabetes, og vi vil på denne side skrive om det vigtigste.
Ingen administrator har en sundhedsfaglig uddannelse, men alt info kommer fra evidens eller egne erfaringer som type 2 diabetikere
Vi har en støtteforeningen, man kan vælge at blive medlem af - Bliv medlem ved at klikke her.
Historier fra medlemmer
Herunder har vi historier fra medlemmer der gerne vil dele deres diabeteshistorie ( og succes) med andre, så historierne måske kan virke som inspiration og håb om, at det er muligt at få et godt og nogle gange bedre liv med en diabetes diagnose.
Mange får via en ny tilgang til kost og bevægelse, et liv med mere glæde og kvalitet.
Salka Utne
Jeg hedder Salka og er fra april 1975. Jeg er uddannet pædagog og har arbejdet ca. 15 år som sådan. Jeg har også næsten en bachelor i sociologi fra Aalborg universitet. Nu er jeg i arbejdsprøvning på grund af psykiske udfordringer.
Sammen med Niels-Kristian har jeg to piger på 7 og 10 år og vi bor på Østerbro i København.
Da jeg ventede vores første datter i 2013/14, fik jeg efter ca. 6 måneder konstateret graviditetsdiabetes. Efter en uges skrap diæt, måtte jeg overgå til injektioner med insulin. Det samme gentog sig efter 3 måneders graviditet med vores yngste datter i 2016. Under begge graviditeter steg behovet for mere insulin hele tiden. Jeg blev tjekket ekstra meget og ugentligt, da diabetes udgør en risiko for graviditeten og barnet i maven. Ud kom dog 2 sunde og veludviklede piger. Vægten hos vores yngste datter var påvirket af min diabetes og hun så “kvabset” ud. Idag er de begge to almindelige piger, som indtil videre ikke har diabetes i nogen form.
For mig betød graviditetsdiabetes, at det var et forvarsel om, at jeg var disponeret for at udvikle diabetes indenfor en periode på ca. 10 år.
50 % af kvinder med graviditetsdiabetes udvikler diabetes 2 eller anden diabetes indenfor en 10-års periode.
Det eneste råd, som jeg fik efterfølgende dengang i 2014 og 2016 var; at jeg skulle undgå flydende sukker som sodavand, juice og lignende. Og at jeg skulle gå til årlig kontrol hos egen læge. Den første gang min læge tjekkede mig for diabetes, målte hun med et prik i fingeren.
I oktober 2023 fik jeg så diagnosen diabetes 2 med et langtidsblodsukker på 105. På trods af årligt tjek, viser det sig, at jeg har haft det i næsten 1,5 år inden det bliver “rigtigt” opdaget.
Jeg bliver ringet op af lægen i efterårsferien og starter på metformin. Jeg går lige i 14 dage og tager tilløb til at gøre noget ved kosten og skrue op for motion. På tidspunktet for diagnosen, er mit indtag af kulhydrat meget højt og motion nærmest ikke-eksisterende.
D. 2 november starter jeg fra den ene dag til den anden med at spise lchf. Og har ikke spist kartofler, ris, pasta, brød, slik, frugt og kun et minimum af rodfrugter siden. Allerede inden for den første uge oplever jeg væsentlige forbedringer af at skippe sukker og kulhydrat. Jeg sover bedre og dybere, får mere energi og føler mig generelt bedre tilpas. Samme dag går jeg ogsåen god, lang tur rundt om alle søerne med en veninde. Den tur går jeg nu mindst 1 gang om ugen, helst 2 gange og helst alene, for så kan jeg komme op i rask trav og svinge med armene uden at bliveforstyrret. Derudover træner jeg 2 gange om ugen cadio og styrketræning.
På 3 måneder er mit langtidsblodsukker faldet fra 105 til 39 og jeg har undgået at blive forhøjet på medicin. Pt. tager jeg dagligt 2x2 metformin og 1 jardiance. Mit mål ligenu er, at komme af med jardiancen. Og min nye læge støtter mig fuldt ud i omlægningen med lchf -til tider næsten keto- og giver mig tid til at prøve at skrue på knapper mht kulhydrat og fedt. Mit næste mål er ligenu, at komme af med jardiancen og på længere sigt endog metforminen.
Selvom jeg mod forventning endnu ikke har tabt mig et eneste kilo, er jeg så glad for mit nye mad-og motionsliv og det er for alvor begyndt at køre på skinner her på 4. måned. Jeg har haft et stabilt blodsukker for øje og det har jeg nu. Seje mig…!
Nichola Øgendahl
Jeg hedder Nichola, er 50 år, uddannet Sosu assistent og bor i Silkeborg. Er kæreste med Ivar gennem 20 år.
Før diagnosen: har altid været overvægtig og kæmpet med at tabe mig hvilket ikke er lykkedes ret godt. Har aldrig været vild med søde sager eller sodavand, men glad for mad. Der er potentielle arvegener i familien for DB 2, men det har jeg egentligt aldrig tænkt nærmere over, da jeg måske havde været ved læge 10 gange i hele mit liv.
Diagnosen august 2022: Gik til læge pga udtalt træthed og menoragi-mistanke(kraftige blødninger pga overgangsalder) og fik taget rutine-blodprøver. Den viste, ud over meget lav jerndepot og lav blodprocent, for højt blod tryk og let forhøjet kolesterol, et langtidsblodsukker på 77 og middel-glucose på 12 og lægen talte om Metformin og kostændringer/vægttab. Jeg er nok mest typen der ved udfordringer/problemer tænker: ”Og hvad kan jeg så gøre ved det” og bliver jysk stædig og får den indstilling der hedder ” det skal den DB2 sgu ikke bestemme”, og jeg er ikke en der tænker længe før jeg handler og sosu-assistenten kom op i mig, så jeg aftale med lægen at se hvad jeg selv kunne gøre på 3 måneder via kost og motion uden medicin først. Jeg har været SSA elev på Endokrinologisk afdeling på Silkeborg sygehus, så viste en del om kulhydrater og har fra andre lande læst om low carb som behandling og synes derfor ikke rigtig de oplysninger der var på Diabetesforeningen var forenelige med type 2 diabetes. Fandt Diabetes 2- Danmark på Facebook på vej hjem fra lægen og meldte mig ind og læste hvad jeg kunne finde af oplysninger om low carb/less carb. Køleskabet og skabe blev tømt for det jeg ikke længere ville spise og jeg begyndte at spise efter nr. 2 kolonne fra less carb skemaet på hjemmesiden, altså 20-50 gram kulhydrat pr døgn, ingen kartofler, ris, pasta og brød eller andet med med højt kulhydrat. Jeg målte mig frem til min kulhydrat grænse pr måltid, da jeg ikke ville have stigning på mere end max 2 pr måltid, ved at bruge vejledningen til blodsukkermåling fra hjemmesiden. Valgte desuden at tælle kulhydrater for at være sikker på at jeg havde styr på det, da det giver mig ro. Ligeledes valgte jeg at tælle kalorier samtidig, for at opnå vægttab. Satte mit daglige max til 1500 kalorier. Lavede en mappe med de ting i jeg spiser mest, hvor der står kulhydrater og kalorier i, så jeg hurtigt kunne regne ud hvor meget jeg måtte få, ved at bruge en vægt og en lommeregner.
Blev på den nye kost hurtigt mæt på en anden måde og ikke særlig sulten mere, hvilket jeg ellers altid var før. Havde ikke lyst til snacks mere. Udfordringer i starten selvfølgelig, indtil man lærte at tjekke varedeklarationer og at Sukkerfri eller ikke tilsat sukker ikke nødvendigvis betyder kulhydratfri, så finpudsning undervejs. Det kostede en del i strips til blodsukkermåling, da jeg fik mest ro ved at måle så jeg kunne regulerer ned i kulhydraterne hvis jeg synes det var lidt for højt inden jeg spiste.
1. kontrol 3 måneder efter diagnosen: blodprøver viste langtidsblodsukker var faldet fra 77 til 42, og der var røget 28 kg på 3 måneder, og jeg synes det havde været nemt og havde ikke følt jeg savnede noget. Aftalte med lægen at fortsætte som jeg gjorde og se hvad der skete efter yderligere 3 måneder. Disse tal gav i den grad blod på tanden til at fortsætte + at jeg kunne mærke hvor meget bedre jeg fik det fysisk. Lavede et forsøg med en almindelig købe-pizza for at se forskellen på kulhydrat-mængden og for den ind i h…… jeg fik det som om jeg havde tømmermænd: hovedpine, træt i hele kroppen, ondt i maven og oppustet. DET SAVNER JEG IKKE !! og det var ikke det værd. Jeg havde det bedst med at kører det ret striks
2. kontrol 6 måneder efter diagnosen: Langtidsblodsukker nu faldet til 34 og vægten faldet med 44 kg, og armene kunne næsten ikke komme ned. Havde nu lært så meget om low carb at jeg turde prøve varer fra lowcarblife og Stines bolsjer og de andre samarbejdspartnere der er beskrevet på hjemmesiden. Dog bruges det som luksus. Har det nu så fysisk godt at jeg ikke har planer om nogensinde at spise anderledes igen og alle blodprøver er helt normale og blodtryk velreguleret. Jeg får medicin mod forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol. Og har nu af lægen fået betegnelsen ”yderst velreguleret medicinfri diabetiker”.
I dag: fortsætter med mine max 15 gram kulhydrat pr måltid, max 2-3 måltider pr døgn(sjældent mere end 2) og max 1500 kalorier pr døgn. Langtidsblodsukker er pr februar 2024 på 32, middelglukose på 5,4. Og vægten siger minus 51 kg. Mangler at tabe 3 kg mere for at jeg har nået mit eget mål, lægens mål for vægten har jeg nået. Jeg fortsætter med at tælle kulhydrater og kalorier for ikke at få stigning i blodsukker og vægt, da det giver mig mest ro og for at holde mig medicinfri. Dog er jeg ikke så striks med at måle blodsukker mere, da jeg ved jeg overholder det jeg kan klare, men bruger at måle når jeg tester nyt.
Hvad har gruppen betydet for mig: sammenhold, at det er ok ikke at være enige, forståelse for tilstand/udfordringer som ikke-diabetikere ikke kan give, at vi ikke er ens og det skal vi heller ikke være, at vi ikke har samme tilgang og ressourcer og det er helt ok, at vi har Danmarks bedste gruppe for type-2’ere. Og at vi alle er DiaBadAss’s. TAK FOR JER
Næste historie