BLODSUKKERSVINGNINGER


De fleste diabetikere vil opleve både høje og lave blodsukre.
Her er forklaring, vejledning og illlustrationer der forklarer lidt mere for nye diabetikere.

Højt blodsukker 


Højt blodsukker kaldes også hyperglykæmi ( hyper)

Det er forskelligt hvornår man som diabetiker mærker symptoner på højt blodsukker.

Det er ligeledes forskelligt HVOR tolerancen ligger for at man mærker det.
Hvis man normalt har et højt blodsukker, kan man ikke altid mærke hvis det er over 15, men hvis man normalt ligger lavt, vil man få symptomer tidligere, end personer hvis kroppe er vant til at fungere i høje tal.

Symptomer på for højt blodsukker kan være

Kvalme - Det er ikke altid rart for kroppen at have så stor en blod % i kroppen, så nogle vil også opleve kvalme.

Træthed -
Højt blodsukker kan gøre alle mennesker trætte, men hos raske når blodsukkeret at falde hutigt igen, hvor det hos diabetikere bliver højere, og ligger højt i længere tid.

Kløe/eksem - Da infektioner har det bedre under vilkår med højt blodsukker, vil det også nedsætte tiden det tager at hele efter sår og gøre evt eksem hyppigere.

Vægttab - Især før diagnosen, hvor man ikke ved at blodsukkeret er højt, kan nogle opleve vægttab, da man tisser kalorier ud sammen med sukker.

Tørst
Da kroppen vil af med det forhøjede sukker i blodet skal man lade vandet hyppigere, og tørst er derfor en naturlig refleks for kroppen.

Hyppigere tissetrang
For at komme af med det forhøjede sukker i blodet, bliver det sendt ud af kroppen igennem urin, hvorfor man ofte skal tisse oftere.
( dette er også sådan at nogle opdager at de har fået diabetes )

Sløret syn - Når blodsukkeret stiger ændrer det meget hurtigt øjnene, hvorfor det er vigtigt, at man ikke lader stå til, hvis man har forhøjet blodsukker.
 
Langsom sårheling -  Ligesom ved kløe og eksem, så elstkr infektioner at gro i et miljø med forhøjet sukker, hvorfor sårheling hos mange diabetikere tager længere tid.
Man skal være meget obs på sår, da en del diabetikere ender med sår der ikke kan heles, og følgene amputaion

Lavt blodsukker



Lavt blodsukker kalder man også hypoglykæmi ( hypo)



Hvad giver lavt blodsukker?
Det siges at man ikke kan får for lavt blodsukker, medmindre man er i insulin behandling.
Er man det, kan man få for lavt blodsukker, hvis man har tager mere insulin, end det antal kulhydrater man har spist.

Det siges derfor, at folk der ikke tager medicin, eller kun tager metformin IKKE kan få lavt blodsukker, men der er altid undtagelser, og både fysisk anstrengelse, alkohol og cannabis, kan i nogle situationer give for lavt blodsukker




Hvad gør man ved lavt blodsukker?

Et lavt blodsukker et et blodsukker under 3,0, og man bør straks indtage kulhydrater hvis det sker.
Det mest effektive er flydende kulhydrater som juice eller andet sukkerholdigt, der hurtigt går i blodbanerne.

Hvis man får for højt blodsukker er det ikke nødvendigt, at drikke en hel liter juice, da man så bagefter skal tage sig, af FOR højt blodsukker.





Højt blodsukker om morgenen ( Dagry fænomen / Dawn phenomenon


Nogle oplever, at deres blodsukker er højt om morgenen, men hurtigt falder når kroppen kommer igang.
Detter er ikke unormalt og har en helt logisk forklaring.

Diabetesforeningen skriver dette
"Mange oplever at vågne med højt blodsukker om morgenen. På engelsk kalder de det ”dawn phenomenon” (daggry fænomen). Fænomenet opstår, når kroppen frigiver hormonerne cortisol, glucagon og epinephrine og dermed får leveren til at frigive glukose. Dette sker som regel efter 8-10 timers søvn.

Højt blodsukker om morgenen kan dog også skyldes andre ting, som for eksempel:

  • For lav dosering af insulin
  • Forkert medicin eller -dosis
  • Hvis du har spist kulhydrat inden sengetid

Ved at teste dit blodsukker i løbet af natten - eksempelvis mellem kl. 02.00 og kl. 04.00 - kan du måske fastslå, hvornår dit blodsukker stiger og dermed om dit høje blodsukker om morgenen skyldes ”dawn phenomenon”.

Oplever du høje blodsukre om morgenen, så tal med din behandler om, hvad du kan gøre ved det."

Vi ved dog fra hverdagen, at man sagtens kan have dawn phenomenon selvom man har sovet mindre end 8 timer, da nogle eks kun har brug for 5 timer hver nat.