Guide til blodsukkermåling


Der er mange holdninger til, om man skal måle hjemme.
Som udgangspunkt skal du have brug for resultatet til noget, ellers stikker du dig selv uden grund.

En grund kan være at tjekke det fastende blodsukker hver morgen, for at få en status, eller et overblik over en fremgang/tilbagegang.
Det fastene blodsukker fortæller ofte lidt om, hvordan man behandlede kroppen dagen før, blandet med den generelle status påvirket af kost og motion.

En grund kan være at måle lige efter en begivenhed der gav anledning til tvivl om helbredet.
Det kan være en  fødselsdag med meget sukker, der kan give højt blodsukker, eller en sportsanstrængelse, der kunne give lavt blodsukker.

En grund kan være, at man vil teste en bestemt madvare, så man ved, hvordan man individuelt reagerer på den, da vores tollerance er forskellig.
Det der oftest bliver testet er havregryn eller kartofler, da det er en meget brugt madvare i danskernes kost.
Der bliver ligeledes også talt om, at kolde kartofler skulle være mere skånsomme end varme, men test fra gruppemedlemmer har vist, at dette ikke passede
Hvis du er i tvivl, så test på dig selv.

Hvis du ikke helt ved, hvad forskellen er på kartofler, ris, pasta og andet, har vi lavet en kulhydrat tabel her.

Sådan tester du en madvare

1 måling
Denne måling taget før første bid af måltidet

2 måling
Denne måling tages ½ time efter start

3 måling
Denne måling tages 1 time efter start

4 måling
Denne måling tages 1½ time efter start

5 måling
Denne måling tages 2 timer efter start.

Hvorfor skal du lave FEM målinger ?

Mange har fået oplyst, at de blot skal måle før og 2 timer efter måltidet.
Hvis blodsukkeret er faldet igen på 2 timer, kunne man godt tåle måltidet og dets indhold.

Det mener vi er en meget delvis sandhed, da de 2 målinger ikke siger noget op, hvad blodsukkeret nåede op på, og det har vi et lille eksempel på.

FIKTIV TEST :
1: 6,5

2: 8,2 

3: 13,1

4: 9,1

5: 7,2

Hvis man kun så på det første og sidste tal, vil man tro at det ikke betød noget for blodsukkeret, hvor den fulde sandhed er, at blodsukkeret kom op i et niveau, hvor svinget op og ned vil slide på kroppen, og på sigt være skadeligt for et langt og sygdomsfrit liv med diabetes.

Kan man måle med mindre end 5 tests ?
Der vil være en masse diabetikere, der kun har 150 strimler årligt, eller selv skal betale og derfor må spare på strimlerne.
Hvis man kun HAR 2 til brug, kan man bruge følgende metode, der er ok, men selvfølgelig ikke giver samme svar som overnstående model.

1 måling
Denne måling taget før første bid af måltidet

2 måling
Denne måling tages 1 time efter start

Den sidste måling vil ca vise det højeste tal, og man må så håbe, at blodsukkeret ikke forstætter op.

Én ting er sikket..... Det skal nok komme ned igen.

Læs evt artiklen omkring svingende blodsukker her.

Bonusinfo:
Især ved hurtige kulhydrater som hvidt brød, kager slik, sodavand med sukker, juice og lignende, vil man ofte opleve meget hurtige sving op og ned, og uden de 5 målinger vil man ikke opdage, men kroppen vil blive slidt, da dette ikke sker i raske kroppe.
Raske kroppe kan ofte ligge og svinge omkring 5,0 uanset hvad der indtages.

Alt dette er skrevet med udgangspunkt i, at man ikke bruger måltidsinsulin til at regulere, hvorfor man derfor må holde blodsukkeret med kost og motion.