Denne side fungerer som gruppe-bibliotek for nye og eksisterende medlemmmer af facebookgruppen, " Diabetes 2 Danmark".
Der er meget ny viden når man får type 2 diabetes, og vi vil på denne side skrive om det vigtigste.
Ingen administrator på denne side har en sundhedsfaglig uddannelse, men alt info kommer fra evidens eller egne erfaringer.
Bliv medlem for 100 kr ved at klikke her.
Når du får konstateret diabetes er det oftest hos din egen praktiserende læge der tager en langtidsblodprøve ( hba1c ).
Denne prøve viser hvor dit blodsukker har ligget i gennemsnit de sidste 120 dage.
Nogle læger mener det er nok at du får målt blodsukker hver 3 md. til konsultationer, og nogle bevilliger måleudstyr til hjemmebrug, så du selv kan holde øje med de daglige tal.
Der er ikke nogen løsning der er mere rigtig end den anden.
Hvis man ikke skal bruge de mellemliggende målinger til noget, er der ingen mening i at få nogle svar man ikke skal handle på.
Hvis man godt vil vide lidt om hvordan blodsukkeret svinger ved de forskellige måltider eller ved motion, giver det god mening, at tage målinger selv.
Hvis du vil vide mere om dine rettigheder for nåle og målestrips, kan du
læse mere om det her.
Du vil hos lægen også skulle lære at forstå dit blodsukker i 2 forskellige tal.
Det ene er langstidsblodsukkeret der måler et gennemsnit over de sidste 120 dage.
Det kaldes Hba1c.
Det andet tal der er lidt lavere, er det samme som man ofte måler på sit apparat hjemme.
Vi har lavet en tabel over begge tal som du kan downloade.
Der vil du kunne se de 2 tal stillet overfor hinanden, så du imellem lægebesøg bedre kan følge med hjemme, hvis du har mulighed for at måle blodsukker der.