Roberts skriblerier


Der kommer løbende spændende beskrivelser og overvejelser på denne side.

Hvordan slår man diabetes?

Hvis man vil sende sin diabetes i dvale, kan man gøre forskellige ting alt efter ens motivation, evne og lyst. Man kan også lade stå til og lade sin diabetes regulere med medicin og mere og mere af det, for ens insulinresistens vil øges for hver dag, der går. Jeg valgte for længe siden aktivt at gøre noget for at holde min diabetes i dvale.

 

Jeg fulgte (og følger stadig) denne fase-plan, da jeg i sin tid blev opmærksom på, at de officielle kostråd og anbefalinger ikke kunne holde min diabetes så langt nede/væk, som jeg ønskede. Planen vil kunne hjælpe langt de fleste diabetikere med at få styr på sin diabetes og eliminere/reducere behovet for medicin, afhængig af hvilket niveau ens diabetes er på, dvs hvor insulinresistent man er, og hvor meget insulin, man selv producerer.

 

Udgangspunktet for planen er det faktum, at kulhydrater hæver blodsukker og insulin, og for højt blodsukker og insulinniveau skaber mere insulinresistens og bevirker følgeskader.

 

Målsætning

Man skal helt fra start sætte sig et mål for ens hba1c. Målet afhænger helt af ens diabetesniveau (hvor slem er den). Jeg satte målet, at jeg ville under diabetes grænsen, dvs under 48 og uden brug af medicin. Senere satte jeg så et mål om at komme under 42, der er grænsen for præ-diabetes. Alle bør sætte sig et mål, der ligner mit, eller måske endda lavere. Det vil være muligt for de fleste at nå derned, medmindre der er andre sygdomme eller skavanker, der spiller ind, og man skal ned på dette niveau for at være sikker på at undgå følgeskader, og for at være sikker på, at ens insulinniveau ikke er for højt, hvilket også giver følgeskader.

 

Fase 1

Denne fase er en radikal ændring af ens kost, hvor de fleste kulhydrater fjernes, såsom alle kornprodukter (brød, havregryn, morgenmadsprodukter), pasta, ris, kartofler, frugt, kager, fastfood og selvfølgelig alle former for sukker.

 

Hvad kan man spise?

Man skal holde sig stringent til fødevarer, der kun indeholder få kulhydrater, især

- kød

- overjordiske grøntsager, masser af kål

- nødder, kun 1-2 håndfulde om dagen

- ost

- æg

- bær (i mindre mængde)

(brug evt. keto-opskrifter)

 

Hvornår og hvor tit må man spise?

Man må max spise tre måltider om dagen og ingen mellemmåltider. Spis kun til du er mæt, så undgå overspisning.

Det optimale er kun at spise to måltider i et mindre tidsvindue på fx 6-8 timer, og faste i 16-18 timer, og gerne suppleret med en dag om ugen, hvor man kun spiser et måltid.

 

Det er meget vigtigt, at man holder fase 1 meget stringent, og ikke lige falder i vandet og synder en enkelt gang eller to!

 

Hvor længe skal jeg være i fase 1?

Hvis man tidligere har spist kulhydratrigt og har et ret højt hba1c (langtidsblodsukker), og/eller får medicin skal fase 1 normalt holdes i tre måneder. Hvis man ikke er nede på det mål, man har sat sig, forlænges perioden med yderligere tre måneder, måske endda tre måneder yderligere. Hvis man efter 6-9 md ikke har nået sit mål, bør man få lægen til at måle ens insulinproduktion, for så tyder meget på, at man ikke producerer nok insulin selv, men skal have det tilført.

Man kan blive i fase 1, hvis man synes, at det er fint for en. Så spiser man på keto-niveau, dvs ca 20 gr kulhydrater om dagen.

 

Fase 2

Efter fase 1´s tre måneder, og man har nået sit hba1c mål, kan man langsomt og fornuftigt begynde at tilsætte fødevarer med lidt flere kulhydrater, men kun sunde og langsomt optagelige kulhydrater, som fx fuldkornsrugbrød, havregryn, lidt frugt, rodfrugter o.l.

Det skal gøres med fornuft og ved brug af blodsukkermålinger. Sæt et mål for, hvor højt dit bs må blive efter måltidet. Jeg satte et mål om, at det aldrig må overstige 7,9, og hvis en fødevare får det til at stige over 7,9, spiser jeg ikke det mere. Derfor spiser jeg fx ikke brød, kartofler, ris, pasta og rodfrugter. Mål bs i halvtimes intervaller efter spisningen, og på intet tidspunkt må bs overstige målet.

Mængden, man spiser, har selvfølgelig indflydelse. Hvis jeg nøjes med et halv stk fuldkornsrugbrød, kan jeg godt holde målet, men så er det så lidt, at jeg hellere undværer helt – men det er ens eget valg, bare man holder sit mål. Man skal vide, at man aldrig kommer tilbage til at kunne tåle at spise lige så mange kulhydrater og sukker, som ikke-diabetikere kan, men det savner man heller ikke til den tid.

 

Måling af blodsukker i faserne

I fase 1 er det egentlig ikke nødvendigt at måle så tit, men mål gerne af motivationsmæssige årsager. Det er opløftende at se sit blodsukker blive lavere og lavere. I fase 2 skal der måles oftere, og mindst hver gang man tilsætter en ny fødevare med lidt flere kulhydrater.

 

Hvis det i dag af og til skrider lidt for mig, og jeg måske får spist for mange kulhydrater i en periode, så hopper jeg tilbage i fase 1 igen, men kun 1-2 uger. Så er jeg tilbage på sporet igen.

 

Det er muligt at nå sine mål uden decideret vægttab (man vil dog sikkert tabe sig, hvis man holder faserne stringent), og uden ret meget motion, men både vægttab (hvis man er overvægtig), og motion hjælper gevaldigt til, og kan kun anbefales.

 


Det er vigtigt, at man ikke selv bare går i gang med denne faseplan, hvis man får insulin eller andet medicin, der giver risiko for lavt blodsukker. I givet fald skal lægen med ind over for justering af medicindosis!!



















Denne graf viser diabetesudviklingen under normale omstændigheder, hvor man spiser kulhydratrigt, og reguleres med medicin. Blodsukkeret stiger løbende, insulinniveauet stiger de første år, men falder derefter, når betacellerne brænder ud og antal og evne til insulinproduktion falder. Insulinresistensen stiger løbende, og man skal have mere og mere medicin og til sidst også insulin.

Med den rette kost, vægttab og/eller motion kan man bevæge sig baglæns på tidslinjen, også på den anden side af diabetesgrænsen.


Denne graf viser også, hvorfor vi ikke alle kan tåle den samme kost, for vores kulhydrattærskel bestemmes af, hvor vi befinder sig på tidslinjen.

 

27-05-2020