Pårørende


Følgende tekst er en kopi fra Lines blog på diabetes stories, hvor hun skrev om ting, der er godt at vide for pårørende til diabetikere.

"Dette er ikke en endegyldige manual til hvordan du støtter en type 2ér bedst, men det er gode råd lavet på baggrund af egne refleksioner og erfaringer fra 11 år med diabetes.
Hvis du ikke får nok svar af mit skriv, så spørg den person, du selv kender med type 2 diabetes"



1 Vis interesse og find viden

Når du får af vide, at en af dine kære har fået type 2 er det vigtigt, at du ikke kommer med bebrejdelser omkring deres livsstil.
Diabetes har haft et forkert image i folkemunde i mange år og, derfor følger der tit meget skam med type 2 diagnosen.
Derfor er det er vigtigt, at der findes modpoler, i de mennesker vi ofte spejler vores selvopfattelse i.

Type 2 kan komme af mange ting der ikke er relateret til langvarig dårlig livsstil og. der er ingen der er 100% sikre på IKKE at få det.
( selv folk der allerede har type 1 kan få det )

Læs på nettet, så du ved hvad type 2 er, og så personen også føler at du viser deres nye realitet og vilkår interesse.
Når man fået diagnosen er det en livsvarig diagnose.

Du kan blive medicinfri og symptomfri, men sjældent så rask at du ikke fortsat skal passe din type 2 med enten kost eller motion.

2 Vær deres ”high five”

Hvis du føler at de selv bruger god tid, på at sætte sig ind i kost og evt motion, så vær deres heppekor og accepter at det er DERES proces, hvor det tager tid…. nogle gange år …..at være i mål.

Selvom nogle aldrig når helt i mål , så vil en forbedring stadig være et bevis på, at de prøver at vise, at de gerne vil leve længere for deres egen og din skyld.

Husk at gode diabetikere nærmest kan sidestilles med superhelte !!!!!!!!!!!!!!

3 Spis og vær glade ( sammen )

Når du inviterer os til mad, så husk at vi faktisk må spise alt, bare i sunde mængder. ( medmindre at vi har valgt en livsstil som eks. LCHF der udelader sukker og kulhydrater. )
Sørg gerne altid for at der er velsmagende grønsager.

Du har også muligheden for at lave HELE måltidet diabetes venligt, så hele selskabet spiser sundt.

Diabetesvenlig kost byder både på sundt blodsukker og fantastiske smagsoplevelser til ALLE omkring bordet.
Spørg evt hvor vi henter mad-inspiration, og se om du kan finde gode opskrifter derinde. ( medmindre at du er sådan en, der har evner til selv at improvisere)

4 Når det er svært at være pårørende

Hvis du føler at vi ikke håndterer vores diabetes sundt, kan du tilbyde at tage med til lægen, eller på kursus sammen med os.
Diabetes er KUN vores eget ansvar, men hjælp hjælper.

Der er mange kurser for folk med type 2, men for det meste er vores pårørende også velkomne.

Det ER nemmere for en faglært at forklare det komplicerede ved at skulle håndtere en kronisk sygdom og dagligdagen, end det vil være for den der har diabetes. ( måske lytter vi begge bedre, når det er en faglært der taler )

Dette kan også være en måde at vise din diabetiker at du er MED på deres rejse og det kan klæde DIG bedre på, til at kunne håndtere dine egne bekymringer.
Det er nemlig ok hvis du også føler, at det er svært at være DIG som pårørende, til en hvis liv bliver kortere/ringere hvis egen omsorgen ikke passes.

5 ”Tag en snickers”

Mange der har diabetes kan også få humør svingninger. Det er vigtigt at de pårørende forsøger at skelne mellem det humør der skyldes alm dårlige dage ( som de fleste kan få ) og det humør der skyldes lavt blodsukker. Ved lavt blodsukker, ved vi det ofte ikke selv, hvis vi ikke lige har målt det. Bed os måle blodsukkeret og giv os tid til at spise og blive os selv igen.

( Højt blodsukker kan for øvrigt gøre os MEGET trætte, og hvis det står på i længere perioder, skal der muligvis ændres i medicin eller livsstil )

6 Om at blive gamle sammen

Vi er STADIG de samme som vi var før, men har fået en stor ekstra opgave vi bærer med os 24/7.
Det kræver jernvilje ( og ønsket om et langt liv med DIG ) at sige nej til kage og andet  især i situationer hvor vi er på besøg, hvor det kan virke uhøfligt ikke at smage på værtens mad eller kage.

Accepter det første ”nej tak”……. TAK : )

Vi er alle på forskellige stadier i vores diabetes, og kræver derfor også forskellig behandling.
Jeg personligt kæmper for et medicinfrit liv, hvor jeg istedet for medicin, motionerer ( der aktiverer cellerne der modtager insulinen ) og derudover ikke giver min krop ret meget, af det den skal bruge insulin til.

Det har mine omgivelser fuldt forståelse for.

Ved at jeg vælger egen omsorg, føler jeg at jeg gør MIT,
for at jeg kan se mine pårørende i øjnene og vide,
at jeg gjorde MIN del, til at vi kan blive gamle sammen.